Pyrolyse

Pyrolyse

I grove træk betyder pyrolyse at ovnen kan gøre sig selv ren. Det gør ovnen ved at blive varmet op omkring 400°C -500°C grader, hvilket brænder snavset til aske som nemt kan fjernes efterfølgende.

Hvordan rengør man med pyrolyse?

  1. Vælg pyrolysefunktionen på ovnen
  2. Inden du starter programmer, skal du fjerne plader, hyldestøtter samt fjerne så meget af snavset som muligt
  3. Har din ovn flere pyrolyseindstillinger skal du vælge den indstilling som er passende til hvor beskidt ovnen er
  4. Et pyrolyseprogram kan tage fra 1-3,5 timer
  5. Under en pyrolyserengøring vil ovnlågen være låst og først låses op når den er afkølet
  6. Efter endt pyrolyseprogram kan du nemt tørre asken af med en klud

Hvad skal du være OBS på når du bruger pyrolyse?

  1. Under pyrolysen komme temperaturen højt op og det kan betyde at der frigives meget små mængder partikler som kan være usunde at indånde. Det anbefales derfor at man lufter ud imens pyrolyseprogrammet er i gang. Ydermere anbefales det at man ikke opholder sig i rummet under programmet.
  1. Lågen på ovnen bliver meget varm under pyrolyseprogrammet og man skal derfor holde børn og evt. dyr væk fra ovnen.
Hvis du har en ovn med pyrolyse i, kan det spare dig for både tid og en masse kræfter, da du slipper for at stå og skrubbe og skurer på det genstridige skidt der er brændt fast.