Hjemmesiden anvender cookies

Denne hjemmeside sætter cookies for at opnå en funktionel side og for at huske dine foretrukne indstillinger. Ved hjælp af cookies laver vi statistikker og analyserer besøg på vores side så vi sikrer, at siden hele tiden forbedres, og at vores markedsføring bliver relevant for dig. Hvis du giver dit samtykke, så tillader du, at vi sætter cookies (enten i form af egne cookies og/eller fra tredjeparter), og at vi behandler de personoplysninger, som indsamles via de cookies. Du kan læse mere om cookies i vores cookiepolitik https://hvidevareshoppen.dk/shop/cms-49.html, hvor du også altid har mulighed for at trække dit samtykke tilbage.

Menu
  • Altid seriøs betjening og service
  • Dansk ejet virksomhedDansk flag
  • Webshop siden 2005
 
  • Kontakt os på:       TLF. 8832 1452         mail@hvidevareshoppen.dk
  • Fri fragtFRI FRAGT - på alle hvidevarer!                         
  • Fri fragtFRI FRAGT til pakkeshop – v/ køb over 500 kr.
Slideshow1]]

Emhætte og Emfang

Brands indenfor Emfang og Emhætte 

Gram emhætte Scandomestic emhætte Silverline emhætte Thermex emhætte
 

 

Vi har masser af emhætte og emfang

Er du på udkig efter en god emhætte eller et emfang til køkkenet? Så tjek vores store udvalg her på siden, og bestil allerede i dag. Hos Hvidevareshoppen.dk har vi et bredt sortiment i almindelige emhætter til indbygning og smarte frithængende emfang. Begge typer er med til at understrege køkkenets stil, og du slipper for irriterende madlugt i køkkenet. Klik ind og bestil nu, så leverer vi gratis direkte hjem til dig.
Filter
 
En god emhætte eller et emfang er en nødvendighed i køkkenet. De skaber den udsugning, der skal til, så madlugt og damp fra madlavningen effektivt kan ledes væk fra indeklimaet.

Om du vælger en emhætte eller et emfang afhænger helt af dit køkkens indretning, og i høj grad af din personlige stil.

Gode emhætter

Med en god emhætte slipper du effektivt af med mados, og reducerer samtidig risikoen for, at der opstår fugtskader, mug og skimmel i køkkenet. Til gengæld må du leve med støjen fra emhætten, mens du laver mad.

Den gode nyhed er, at netop støjen fra moderne emhætter er væsentlig mindre – lige som strømforbruget. Se det store udvalg af emhætter hos Hvidevareshoppen, og bestil med gratis levering direkte til din adresse.

I gamle dage var emhætten en stor, klodset og støjende installation, som hang under overskabene over komfuret, og optog det meste af pladsen i overskabet.

Men sådan er det ikke længere. For den moderne emhætte fylder væsentlig mindre, og støjniveauet høres kun som en svag brise. Samtidig behøver emhætten ikke længere hænge over komfuret. De kan også monteres i bordpladen, eller hænges i loftet (frithængende) som et emfang.

Hvordan vælger du den rigtige emhætte

Når du skal vælge emhætte, er der flere vigtige parametre, du skal holde øje med. Først og fremmest skal du vælge placeringen af emhætten. Skal den hænge traditionelt over komfuret. Eller skal den hænge på væggen, eller indbygges i køkkenbordet?

Emhættens sugekapacitet

Dernæst skal du kigge på sugekapaciteten på emhætten – også kaldet sugestyrken. Den angives oftest i kubikmeter, og fortæller hvor stor en mængde luft emhætten kan suge ud af køkkenet på en time.

Vil du have den bedste udluftning i køkkenet, skal denne værdi minimum være 10 gange så stor som rumfanget i køkkenet. Så gang længde, bredde og højde på køkkenet sammen, og gang det tal med 10. Er det tal, du kommer frem til mindre end den angivne sugekapacitet, er emhætten stor nok – og jo større sugekapaciteten er i forhold til rumfanget i køkkenet, jo mindre kommer du til at mærke til mados og fugt fra madlavningen.

Lydniveau

Lydniveauet er fortsat emhættens største udfordring. Her er der sket meget, så de fleste emhætter i dag ligger på et støjniveau, som svarer til eller ligger lige over lydniveauet på en almindelig samtale. Det svarer til 60 dB(A). Så jo højere dB(A)-værdien er over 60, jo mere vil emhætten gribe ind i snakken i køkkenet, når I laver mad.

Motor og motorplacering

En af de ting, der har været med til at sænke støjen for emhætten er motoren. Her bruger moderne emhætter meget mere støjsvage motorer. Samtidig kan du få emhætter, hvor det er muligt at placere motoren f.eks. på eller lige under loftet. Det fjerner en stor del af støjen ved kogepladerne, og sender den i stedet ud af huset via udluftningen.

Belysning

En god belysning over komfuret er alfa og omega, når du laver mad. Her benytter moderne emhætter LED-teknologi, som giver et klart, hvidt lys over komfuret. Derved kan du nemmere holde øje med misfarvninger og eventuelle tegn på, at fødevarerne er dårlige.

Energiklasse

Sidst, men ikke mindst, bør du vælge en emhætte med et lavt elforbrug. Her skal du være opmærksom på de nye energiklasser. Det betyder, at emhætte i energiklasse B eller C er lige så energiøkonomisk, som de emhætter der tidligere lå i energiklasse A med et eller flere plusser efter.
Flot emhætte til indbygning

Moderne emhætter til indbygning i køkkenets overskabe er særdeles praktisk udformet, og næsten usynlige, når de ikke er i brug.

Vælg f.eks. en smart udtræksemhætte, der automatisk starter, når du trækker den ud. Den har en stor sugeflade, og fjerner effektivt mados fra madlavningen.
Når emhætten ikke bruges, skubbes den ind, og fylder den ikke mere end overskabets dybde.

Eller vælg en af de moderne emhætter til montage på væggen. Eller som kan indbygges i køkkenbordet ved siden af kogepladerne eller komfuret.

Emfang

Emfang er et perfekt og mere støjsvagt alternativ til de mere traditionelle emhætter. Et emfang er ofte bredere og har kraftigere sugeevne, hvilket giver en langt bedre udsugning.

Emfang findes som væghængte modeller, som anvendes hvis dit komfur står op mod væggen. Eller som frithængende emfang til at hænge over din kogeø. Se udvalget af emfang her, og bestil online hos Hvidevareshoppen.dk til Danmarks måske laveste hvidevarepriser.

Hvis du vil forhindre, at mados og lugt fra madlavningen breder sig i hele boligen, kræver det en god og kraftig udsugning i køkkenet.

En designmæssig genialitet

En af de store fordele ved emfang er bl.a., at de findes i flere bredder, så de dækker den fulde bredde på kogepladen og gerne lidt til. Det giver en meget effektiv udsugning, så du fanger mest muligt stegeos, madlugt og fugt fra madlavningen.

Samtidig larmer udsugningen væsentligt mindre end en traditionel emhætte.

Emfanget er dog ikke kun populært på grund af den gode sugeevne. Et emfang kan bruges aktivt i køkkenindretningen, og være med til at skabe et flot og designmæssigt lækkert look på dit køkken.

Sådan vælger du det rigtige emfang

Ligesom emhætter har emfang forskellige egenskaber og funktioner alt efter brand og model. Men hvad er det egentlig, du skal kigge efter, når du bestiller et emfang?

Nogle af de vigtigste funktioner og egenskaber, du skal holde øje med, er:
  • Emfangets bredde
  • Aftræk eller recirkulation
  • Materiale
  • Sugestyrke
  • Timerfunktion

Bredden på emfanget

Som udgangspunkt får du den bedste effekt, hvis emfanget er min. 5-10 cm bredere end kogepladen på alle sider. Køkkenindretningen kan dog sætte begrænsninger på, hvor bredt et emfang, du har plads til.

Har du aftræk til det fri?

Hvis emfanget kan få aftræk til det fri, enten gennem loft eller væg, er det at foretrække. Hvis du ikke har mulighed for at etablere aftræk, skal du vælge et emfang, der er beregnet til recirkulation. Her bliver luften renset igennem et filter, hvorefter den rene luft blæses tilbage i rummet.

Hvilket materiale skal emfanget være fremstillet i?

Emfang findes i flere forskellige materialer. De mest almindelige er blankt eller mat stål, malet stål og glas, eller en kombination af flere forskellige materialer. Materialet skal passe til køkkenets design og ikke mindst til komfur eller kogeplade.

Sugestyrke og hastigheder

Et emfang med høj sugeevne kan udskifte luften hurtigere. Til gengæld vil emfanget støje mere, hvis der skrues helt op for styrken. Så hvis du kan finde et emfang med høj sugeevne og mulighed for at vælge mellem flere sugestyrker, er det den bedste løsning.

Timerfunktion til eftersug

Timerfunktionen giver mulighed for at lade emfanget suge et antal minutter, efter det er slukket. Funktionen suger den sidste mados ud af køkkenet, og du slipper for at rejse dig for at slukke emfanget.

Frithængende emfang i elegante materialer

Hvis du gerne vil bruge emhætten til at underbygge køkkenets stil og design, så er et emfang noget for dig. Emfanget er stort, det har en meget kraftig sugeevne, og findes i flere bredder. Samtidig er det ofte mere støjsvagt, fordi motoren kan monteres i eller over loftet.

Køb emhætte og emfang online hos Hvidevareshoppen

Er du klar til at bestille ny emhætte eller emfang? Klik dig ind og vælg mellem de mest populære modeller i produktoversigten.

Når du bestiller hvidevarer hos Hvidevareshoppen.dk, er du altid sikker på at få en seriøs betjening og service – og fragtfri levering til døren. Bestil med fragtfri levering til Danmarks måske laveste hvidevarepriser

Billede af Emhætte og Emfang

 

Emfang og emhætte